Sparket af en elg

 

Venus er en 4½ år gammel English Springer Spaniel tævehund fra Holstebro. Hun kom til klinikken næsten direkte fra Sverige, Hvor hun var kommet for tæt på en elg og var blevet sparket i den højre has i jagtens hede.

Et røntgenbillede vist at senen på den indre side af benet mellem skinneben og has var fuldstændig revet over. Venus blev bedøvet og hasen repareret med et par skruer og ståltråd. Yderligere blev der lagt en skinne udenpå benet.

Venus kom til kontrol næsten hver uge, fordi der kom slidsår i huden over skruerne og sårene krævede pleje. Slidsår opstår, fordi der ikke er langt fra hud til skrue, og skruen slider på huden. Efter en 7 - 8 uger kunne vi regne med at vævet var helet godt nok til, at den udvendige skinne ikke længere var nødvendig.

Venus var utrolig nem at skifte forbinding på. Hun lå bare på siden uden at protestere, mens vi arbejdede med benet. Det viste sig, at hun ikke havde fået sit dejlige sind fra nogen fremmed - klinikhunden Sally er hendes tip tip oldemor!

I øvrigt var Venus meget heldig. Hoven på en elg er uhyre skarp, og dens spark plejer at ramme andre, mere fatale steder.

 

Den dårlige has

 

Det opererede led

Den dårlige has med åbne ledflader  

Det opererede led med skruer og ståltråd

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.