Ekstern Fiksation

 

Emma er en seks måneder gammel Labrador Retriever hvalp. Hun havde leget med et par andre hunde og var derefter blevet halt på venstre forben. Et røntgenbillede viste, at både spoleben og albueben var brækket lige over. Når knoglerne er brækket lige over kan man ikke bare komme en skinne på. Det skyldes, at enderne ikke låser hinanden, og der derfor er for meget bevægelse mellem dem til at bruddet kan hele.

Det blev besluttet at anvende ekstern fiksation, en form for udvendig skinne. Specielle tværsøm bores igennem begge knogleender. Derefter bliver de sat fast til to lange, udvendige stålstænger (se billedet). Metoden giver en god knogleheling, idet knogleenderne ikke kan forskyde sig på hinanden, hundens led bliver ikke låst fast i en skinne og bliver derfor ikke stive, hunden kan bevæge benet normalt efter operationen, hvilket medfører et godt blodomløb i benet, og man kan hurtigere opdage betændelse, fordi benet ikke er pakket ind i en forbinding. Det er lidt mere arbejdskravende for ejeren, fordi man skal rense omkring sårhullene hver dag. Det vænner man sig dog hurtigt til.

Otte uger efter tog vi sømmene ud og kom en blød forbinding på i en uge. Der var fin heling og Emma støttede godt på benet.

 

 

 

Emma og ekstern fiksations stativ

Brækket spole- og albueben

Ekstern fiksation: fin heling

Emma med ekstern fiksation

Før

Efter

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.