Theas dansk-svensk gårdhundehvalpe er blevet større

 

Theas ejer (fra Kennel Vindrosen) var lidt fortvivlet, da hun første gang kom til os. Theas forhenværende fødsel var endt med fire døde hvalpe og en meget syg Thea efter et kejsersnit.

 

Det ideelle parringstidspunkt skulle fastsættes ved progesteronmåling, og allerede efter kun én måling kunne vi konstatere, at Thea burde parres med det sammen.

 

To måneder senere viste en røntgenfotografering, at Thea ventede fire hvalpe. En ultralydsscanning viste, at der var liv i dem alle. Dagen efter viste hun ikke tegn på fødselaktivitet, så der blev endnu engang foretaget et kejsersnit.

 

Denne gang gik det anderledes. Vi gav Thea en rygmarvsbedøvelse, så hvalpene ikke blev påvirket af bedøvelsen. Efter at fire sprællevende hvalpe var blevet taget ud, blev Thea bedøvet med en meget skånsom bedøvelse, således at en iltslange kunne komme ned i hendes luftvej, og hun blev tilsluttet en vejrtrækningsmaskine.

 

Resultatet ses på billedet. Thea var meget frisk igen allerede sammen dag!

 

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.