UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Snespisning

De fleste hunde elsker sne. Det er især sjovt at se dem møde de første snefnug med forundring og derefter at opleve deres leg i snedriverne. Men med hvert snefald oplever man som dyrlæge et stigende antal tilfælde af hunde med dårlig mave.

 

Aiko nyder sneen

Symptomer

Det plejer at opstå en-tre dage efter den første sne, og viser sig som en kombination af opkast og diarré. Det starter med, at hunden bliver sløv, har mavekramper eller går krumrygget, mister appetitten og ligger mere i sin kurv. På det tidspunkt vil hundens bekymrede ejer ofte prøve at lokke den til at spise, og hvis det lykkes, vil hunden ofte svare igen med at få tynd mave eller med at begynde at kaste op.

 

Årsager

Det er ikke helt klart, hvad det er i sneen, der giver disse mavesymptomer. Forureningsstoffer, som den medtager på vejen ned, kunne være årsagen. Derudover kan sne hurtigt, når den ligger på jorden, blive forurenet med ekskrementer fra fugle og andre dyr. Når sneen bliver spist, kan bakterierne fra ekskrementerne florere i hundens tarmsystem og give en dårlig mave. Vejsalt og sand i sne kan også irritere tarmslimhinden og sætte noget i gang.

 

Behandling

Hvad årsagen til sneens dårlige indflydelse på hundens tarmsystem end er, er det en dårlig idé at søge at lokke den til at spise og drikke, hvis den har fået dårlig mave. En tolv til fireogtyve timers faste fra mad og en seks til tolv timers faste fra vand vil give ro til det irriterede mave- tarmsystem, og vil ofte være nok til, at tarmslimhinden kan reparere sig selv. Det er dog altid bedst at snakke med sin dyrlæge om, hvorvidt hunden kan tåle en faste fra vand og mad. Det gælder især, når det drejer sig om hvalpe og ældre hunde, de meget små racer eller hunde, som er under medicinsk behandling.

Når hunden får vand igen, skal det være i småsjatter flere gange om dagen i stedet for i store mængder Når den begynder at få mad igen skal det helst være en let fordøjelig skåneksot. Kogt fist, kogt kylling eller kalkun blandet med kogt ris er en udmærket skånekost. Denne gives i småportioner flere gange om dagen i fire-syv dage, hvorefter man i stigende proportioner blander dens almindelige kost med skånekosten, således at tilvænning sker gradvist over to-tre dage.

 

Aiko siger: man må ikke spise sne!

 

Kontakt dyrlægen

Hvis hunden bliver ved med at være dårlig, bør dyrlægen kontaktes, da det i mange tilfælde kan være nødvendigt at behandle med antibiotika for at standse en mave-tarmbetændelse. Der er dog også mange, der kan undgå et dyrlægebesøg ved at faste og skånekostbehandle hunden, når der er optræk til dårlig mave.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.