UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Mælkekirtelsvulster

 

Spørgsmål: Min syv år gamle labradortæve har i nogen tid haft en knude ved en af pattevorterne. Den er vokset meget i de sidste måneder og er nu også begyndt at udskille et blodigt sekret. Er det tilrådeligt at få knuden fjernet, og kan hunden i givet fald tåle en operation i den alder?

Svar: Efter beskrivelsen at dømme er der sandsynligvis tale om en knude i mælkekirtlen. Svulster i en eller flere mælkekirtler ses ofte hos hunde. Næst efter i huden er det det mest almindelige sted for udvikling af svulster hos hunde. De ses oftest hos tævehunde over fem år gamle, men kan dog også forekomme hos hanhunde.

 

Godartede eller ondartede?

Mælkekirtelsvulster hos hunde er for cirka halvdelens vedkommende godartede. En godartet svulst er i reglen temmelig afgrænset, har en langsom vækst og sidder løst i underhuden. Der er dog nogle godartede svulster, som pludseligt vokser i forbindelse med hundens løbetid.

Ondartede svulster har en tendens til at invadere omkringliggende væv, at vokse hurtigt, at sidde fast og at sprede sig til andre steder i kroppen. Det er den tendens til at sprede sig til lunger, lever, lymfeknuder osv., som kan true hundens liv.

I praksis kan det være svært at bedømme, om en mælkekirtelsvulst er godartet eller ondartet. Nogle godartede svulster kan hen ad vejen skifte karakter og blive ondartede. Derfor er det teoretisk set mest korrekt at fjerne alle mælkekirtelsvulster tidligt i forløbet. Dertil skal dog siges, at mange andre faktorer i praksis spiller en rolle ved beslutningen om, hvorvidt en svulst skal fjernes eller ej. Det kan være sideløbende sygdomme, hundens alder og kondition, svulstens karakter, ejerens indstilling, økonomiske hensyn osv.

 

Narkose og den gamle hund

Hvad hundens alder angår er denne ikke altbestemmende for, hvorvidt dyret kan tåle at komme under narkose eller ej. Det er rigtigt, at risikoen for komplikationer vokser i takt med hundens alder, men risikoen er formindsket med nutidens beøvelsesmetoder. Efter en undersøgelse af hunden kan dyrlægen tilpasse bedøvelsesformen efter dyrets almentilstand.

Et af formålene med at fjerne mælkekirtelsvulster er at fjerne svulsten, før den kan nå at sprede sig i kroppen. Det kan være svært for dyrlægen at bedømme, om svulsten har spredt sig eller ej. I nogle situationer vil man før operationen f.eks. røntgenfotografere lungerne for at se, om der er sket en spredning og dermed, om en operation vil være til nogen nytte.

 

Biopsi

Hvis man vælger at få hunden opereret, har man mulighed for at få det fjernede svulstvæv sendt ind til mikroskopisk undersøgelse, hvor en specialist kan bedømme, om det er en god- eller ondartet svulst, og om der er tegn på spredning til lymfe- eller blodbaner.

Det skal i denne forbindelse tilføjes, at man kan forebygge udviklingen af mælkekirtelsvulster ved at få hunden steriliseret inden for de første to løbetider. Statistiske undersøgelser har vist, at en sterilisation før den første løbetid nedsætter risikoen for at udvikle mælkekirtelsvulster 200 gange, og at sterilisering mellem den første og anden løbetid formindkser risikoen 12 gange.

 

Sterilisering og mælkekirtelsvulster

Endelig er det påvist, at sterilisering i forbindelse med fjernelse af mælkekirtelsvulster, lige meget hvor gammel hunden er, både nedsætter chancen for udvikling af nye svulster og graden af ondartethed ved evt. nye svulster.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.