Anatomi De fleste hunde har 7 lændehvirvler. Lændehvirvlerne forbinder to temmlig ubevægelige dele af ryggens hvirvelsøjle (rygraden) - brysthvirvlerne og korsbenet. Rygmarven, som ligger beskyttet inde i rygradens hvirvler slutter ved den sjette lændehvirvel, men den sender nogle nerver videre ud til den bagerste del af kroppen. Disse nerver styrer bevægelsen og følelsen i bagbenene, halen, endetarmen og blæren. Når en hund springer, hopper inde i bilen eller står på bagbenene, er det den sidste lændehvirvel og korsbenet - L7-S1, der belastes mest. Det er dels fordi, leddet er rygsøjlens vippepunkt når bagbenens kraftige springmuskler aktiveres, og dels fordi det er stedet mellem en meget bevægelig og en ubevægelig del af rygsøjlen. Mekanisme Ligesom i kroppens andre led kan der opstå slidgigt i leddene mellem rygsøjlens enkelte hvirvler. Det kan enten være på grund af en arvelig prædisposition eller p.g.a. gentagende, belastende arbejde. Kroppen reagerer ved at danne nye knoglebroer fra hvirvel til hvirvel for at stabilisere det belastede led. Nerverne, som langs hele rygraden går ude fra rummene imellem de enkelte hvirvler, kan enten komme i klemme eller blive forstyrret (irriteret) af kroppens nydannelse af knoglevæv. Det kan føre til smerter, delvis eller total lammelse af nervernes funktion, og give sig udslag i bevægelsesforstyrrelser i bagbenene og halen, inkontinens i blæren og endetarmen og smerter. Nydannelsen af knoglevæv som følge af ustabilitet mellem hvirvlerne er det, der kaldes spondylose. Som nævnt ovenfor findes der en del nerver i rygmarvskanalen lige ved L7-S1 som styre nogle vigtige funktioner i bagkroppen. Når leddet mellem L7-S1 er for løst, igen enten p.g.a. en arvelig defekt eller p.g.a. gentagende belastning, kan nerverne komme i klemme, når korsbenet vipper ned mod den sidste lændehvirvel. Symptomer Det gør det, når hunden hopper og springer. Symptomerne er smerter lige over bækkenet, hunden vil helst ikke sidde eller springe, den kan begynde at slæbe bagpoterne, den kan blive inkontinent i blære og endetarm, få slap hale og fugtighedseksem lige over bækkenet. I U.S.A. var der i 60'erne og 70'erne en epidemi af hunde med L7-S1 ustabilitet - det kaldtes frisbee-syndromet. Hundene fik lov til at deltage i leg med frisbee'en, og de var meget dygtige til at springe højt op og fange frisbee'en mellem tænderne. Jeg har set syndromet hos polithunde fra 1½ år gamle og ældre. Figurantarbejde, springtræning og den konstante ind og ud af bilen får skylden for denne "erhverssygdom".
|
|
|
|
|
Normal ryg |
Spondylose: knoglebroer på nederste dele af hvirvlerne |
Behandling
Behandlingen af de lettere angrebne hunde består af smertestillende gigtmedicin og ro. Kiropraktik kan også anvendes med stor succes. Et kirurgisk indgreb kan være nødvendigt i de sværere tilfælde. Ved én teknik vil man fjerne knogler omkring de involverede nerver, således at de ikke mere kommer i klemme ved bestemte bevægelser. Ved den andenn kirurgiske teknik "låser" man leddet mellem L7-S1 ved at føre en skrue eller et søm igennem leddet samt at drysse nogle knoglefragmenter (taget fra et andet sted, hvor de ikke vi blive savnet) over stedet for at stimulere kroppen til selv at danne en låsende knoglevævsbro over leddet (dog langt væk fra alle nerver). De fleste af hundene har det allerede bedre dagen efter indgrebet, men der kan komme igen senere hen.
Forebyggelse
Undgåelse af overbelastende springe- og hoppebevægelser er den bedste forebyggende "behandling". Figruantarbejde og lignende skal ikke overdrives. Prøv at skåne hundens ryg for arbejdsskader, således at I kan nyde dens arbejde i mange år frem.
