UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Tandkødsknuder

 

Spørgsmål: Jeg har en seks år gammel boxer, som, jeg lige har opdaget, har nogle store knuder lige over tænderne. Kan du fortælle mig, hvad de er, og om de er farlige for hunden.

Svar: Hos nogle racer og især hos boxere kan der opstå blomkålsagtige vækster i tandkødet . Disse vækster, kaldet epulis, som plejer at være godartede, kan vokse op over tænderne og dække dem fuldstændigt. Når der er tale om tandkødsvækster ved kindtænderne, kan de komme i klemme mellem tænderne, når hunden tygger. Det kan føre til, at knuden bløder, eller at der kommer betændelse i den.

Af og til vokser knuderne således, at der dannes en dyb lomme mellem tanden og knuden. Her kan madrester, hår og bakterier samle sig og være årsag til betændelse, som kan føre til en kraftig parodontose. Parodontose kan føre til løse tænder og smerter for hunden samt en ubehagelig lugt, som kan være generende for hundens ejer.

Behandlingen består i at bedøve hunden og skære knuderne væk og tænderne fri. Derefter får hunden som regel en penicillinbehandling for at bekæmpe parodontose. Det er i det fleste tilfælde nødvendigt at gentage behandlingen med jævne mellemrum for at holde vækstene nede.

Der findes andre former for knuder, som kan vokse i en hunds mund. De er ikke allesammen nødvendigvis godartede. For at være sikker er det bedst, at du lader din dyrlæge undersøge hunden. De svulsttyper, som findes i mundhulen hos hunde, vokser ofte langsomt, og hvis de opdages tidligt og en behandling sættes i gang, vil knuden i mange tilfælde kunne fjernes, før den når at sprede sig til andre steder i kroppen.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.