UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

Tip en vensitemapudskriv

Hvad er kiropraktik til dyr?

Hvad er kiropraktik til dyr?

 

Kiropraktik til dyr har fokus på at vedligeholde og forbedre bevægeligheden i rygsøjlen, da dette har stor betydning for dyrets bevægelighed i det hele taget. En bevægelig rygsøjle vil forbedre både dyrets energi, en effektiv udveksling af oplysninger fra rygmarv til og fra alle organer og væv i kroppen via nervebanerne, dyrets præstationsevne samt dyrets sundhed.

Kiropraktik er en meget sikker, manuel behandlingsform, som enten kan anvendes alene eller i forbindelse med andre behandlingsformer (f.eks. kirurgi og medicin).

Kiropraktik kan bl.a. anvendes i følgende tilfælde:

  • til kroniske muskel- og knogleskader
  • som forbyggende behandling
  • til at optimere præstationsevnen hos den arbejdende sportshund
  • til akut opståede problemer i muskler, ledbånd og knogler
  • i forbindelse med behandling af gigt, spondylose, korsbåndsskade

Kiropraktik har haft så god effekt på enkelte dyr på flyvevåbnets hundeskole, at det er blevet besluttet, at en kiropraktisk undersøgelse og evt. behandling skal være en del af kvartalseftersynet af alle hunde på Flyvestations Karups Hundeskole.

 Kiropraktik på katte

Kiropraktik på katte

 

Ofte stillede spørgsmål

 

Hvor mange behandlinger har mit kæledyr brug for?

Det er forskelligt fra tilfælde til tilfælde. Generelt kan siges, at jo længere et problem har stået på, jo flere behandlinger kræves der. I nogle tilfælde skyldes "skævheden" i ryggen en permanent skade et helt andet sted i kroppen (for eksempel ensidig hofteledsdysplasi), og i disse tilfælde vil regelmæssige, livslange behandlinger være nødvendige for at vedligeholde bevægeligheden.

De fleste dyr viser tegn på forbedring efter 1 - 4 behandlinger. Generelt er behandlingsintervallet 3-4 uger i starten, men igen er det forskelligt fra dyr til dyr (og fra belastning til belastning).

Processen kan sammenlignes med det tandlægen gør, når der skal rettes op på en tandstilling. Bøjler bliver lagt på og justeret gradvis over tid, indtil tænderne bliver på den korrekte plads. Når et dyrs ryg har været justeret lidt efter lidt, er det målet, at kroppen på et tidspunkt vil acceptere rygsøjlens nye position som normal, og at muskler og sener vil vedholde denne position.

 

Vil kiropraktik gør ondt på mit kæledyr?

En justering er et hurtigt, lavstyrke, specifikt og kontrolleret tryk langs leddets vinkling. Den påvirker knoglernes bevægelighed takket være dens inflydelse på de sener, ligamenter, muskler og ikke mindst nervebaner, som omringer et led. Alle bevægelser ligger indenfor leddets normale bevægelsesomfang. En justering gør ikke ondt og skader ikke dyret.

 

Hvor har du lært kiropraktik?

Dyrlæge John Dee har været på et intensivt kursus (210 timer) i kiropraktik på én af de to IVCA (International Veterinary Chiropractic Association) godkendte skoler i Europa: The International Academy of Veterinary Chiropractic i Sittensen, Tyskland. Efter at have bestået skolens eksamen bestod John Dee IVCA´s internationale certificeringseksamen i veterinær kiropraktik.

 

Læs mere om kiropraktik til dyr på engelsk.

 

 

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.