UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Skab hos hunde

Skab er en hudlidelse, som skyldes snyltemiden Sarcoptes scabiei. Skabmiderne tilbringer hele deres ca. tre til fire uger lange liv på værtsdyret. Hunmiderne borer sig ned i huden og danner derved tunneler, hvori de lægger æg. 17 - 21 dage senere - efter larve- og nymfestadier - er nye fuldvoksne hunmider klar til at bore flere tunneler.

Når hunmiderne borer sig ned i huden, medfører det en intens kløe hos hunden, der reagerer ved at kradse og bide sig på de angrebne steder. De områder, som skabmiderne især foretrækker, er ved ørerne, under armene, ved albuerne, langs brystkassen og lysken. Som følge af den konstante kradsen kan der opstå eksem, når bakterier sætter sig i de små rifter, hunden selv har lavet i huden. Som sygdommen skrider frem, reagerer bindevævet i huden på hundens kløen og kradsen, og der opstår en fortykket, tør og nogle gange skorpet hud, hvor hårene efterhånden falder af.

Skab er meget smitsomt og har almindeligvis en inkubationstid på 10 - 14 dage. Skabmiderne er dog ikke særligt overlevelsesdygtige, når de er væk fra værtsdyret, så det plejer at kræve en direkte kontakt med et smittet dyr, for at miderne kan overføres. Skabmiderne kan også overføres til mennesker. Man ser ofte, at ejeren af en hund med skab har et kløende eksem på de steder af kroppen, der er mest i kontakt med hunden (hænder, arme, lår). De skabmider, der angriber ræve og hunde, formerer sig tilsyneladende ikke på mennesker og dør indenfor 7 - 28 dage efter, at hunden er blevet behandlet mod skab.

I modsætning til vilde ræve kan hunde heldigvis behandles og kureres for skab. Mange hundeejer foretrækker at få hunden behandlet mod skab på en anden måde. Der findes et injektionsprodukt, der dog ikke er registreret til brug på hunde, men som har vist sig yderste effektivt til behandling af skab. Der kræves en injektion over 2 gange med 8 dages interval for at dræbe miderne. Produktet bør dog ikke anvendes til Collie og Old English Sheepdog eller blandinger heraf. Disse racer har svært ved at bryde injektionspræparatet ned og kan derfor blive forgiftet af det.

I nogle tilfælde er det nødvendigt samtidig at behandle hunden med antibiotika og kløestillende tabletter, således at sårene kan hele og hunden holde op med at bide og kradse sig. Forebyggende kan man anvende et nyt, receptpligtigt produkt, som hedder Advocate. Det dryppes i nakken og virker samtidig mod lopper, diverse mider og nogle former for involdsorme.

Hundens tæppe, halsbånd, børste osv. skal rengøres og desinficeres. Det er en god idé ikke at bruge dem i tre uger derefter - eventuelt tilbageblivende mider skulle efter den tid uden et værtsdyr være døde.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.