UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Aron

Ryk, træk og vrid – det er noget hundene kan lide 
Aaron videofilmes af læge og kiropraktor John Dee
Forsvarets hunde kan også komme til kiropraktor. På hundegården ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole er den tilknyttede dyrlæge også uddannet kiropraktor. Aaron er en af de hunde, som har fået et nyt liv
08-11-2010 kl. 14:50

Tekst og foto Marianne Bech Nørgaard FFOS
Efter at hunden Aaron er blevet filmet af Dyrlæge og kiropraktor John Dee, hopper hunden glad med sit legetøj i munden op på bordet i konsultationen. Sådan har det ikke altid været for Aaron hadede dyrlægen før. Den skulle have mundkurv på, og selv med den på kunne den gå på dyrlægen.

Aaron på seks år har altid været ”lidt sin egen”. Han var ikke speciel omgængelig, og så havde han fået noget med det ene ben, fortæller hans fører Thomas. Det med benet ville Thomas gerne have kiropraktoren til at kigge på.

Allerede efter første behandling hos kiropraktoren var der forandring at spore. Aaron havde været træt, og kroppen havde reageret, men så løsnede han op og lignede en ung hund igen.
Thomas fortæller
– Han er bare en helt forandret hund, efter vi er startet på kiropraktor konsultationer. Aaron er næsten blevet for social og omgængelig.
- Jeg er faktisk bekymret for, om så glad og social en hund kan klare de arbejdsopgaver, han har. Derfor bliver jeg næsten sur på John, tilføjer han storsmilende.

En glad hund bliver trukket i halen
Konsultationen starter ofte med at hunden bliver filmet af kiropraktoren under en spadseretur i snor. Herefter kommer hunden ind på konsultationsbordet og bliver undersøgt inden kiropraktoren går i gang.

Imens kiropraktoren rykker, vrider og trykker på hunden, kigger den bare glad op på sin fører, som taler og roser ham. Det er dog forskelligt fra hund til hund, om føreren skal holde den stramt i snor eller måske bare berolige den.

Til slut bliver hunden trukket i halen, ser det ihvertfald umiddelbart ud til. Det er dog hunden, som trækker, imens kiropraktoren holder fast i halen, det giver et stræk. Det er helt tydeligt for Aarons vedkommende, for han ved, det gør ham godt.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.