UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Blågrønalgeforgiftning hos hund

Blågrønalgeforgiftning hos hunde

 

I de senere år har der været flere forekomster af blågrønalger i søer og langs kysterne. Deres tilstedeværelse trækker altid overskrifter grundet deres potentielle giftighed overfor både mennesker, kvæg, fisk, fugle og hunde.

 

Hvad er de?

 

Eksperterne har svært ved at blive enige om, hvad de er. Nogle mener, de er alger, andre kalder dem bakterier. Der er mere end 30 arter, som under de rette forhold kan være giftige. Når vejret er tørt, varmt og solrigt, og vandet er næringsrigt (eller forurenet), vil algerne trives. Efter en kraftig vækst dannes der vandblomst, og algerne samles i vandets overflade som et slimet skum. Giftstofferne frigives i forbindelse med vandblomstdannelsen. Giftstofferne bliver mere koncentreret og derfor farligere, når der er en let brise, som skubber algerne op mod den ene ende af en sø eller op på stranden, hvor dyrene (og menneskene) lettere kan komme i kontakt med dem.

 

Hvad forårsager giftstofferne?

 

Det kommer an på hvilken algeart, der er tale om. Nogle producerer stoffer, som er levertoksiske, andre producerer stoffer, som angriber nervesystemet, og nogle producerer begge dele. De levertoksiske giftstoffer fremprovokerer blødninger i leveren med kredsløbskollaps og død til følge. Det kan gå meget hurtigt - som regel indenfor 4- 24 timer. De nervetoksiske stoffer ødelægger nervecellernes evne til at transmittere signaler til musklerne. Det kan føre til kramper, vejrtrækningsstop og død. Dette sidste kan ske endnu hurtigere i tilfælde af forgiftning med nervetoksiske stoffer – fra minutter til et par timer efter indtagelsen.

 

Hvad er symptomerne på blågrønalgeforgiftning?

 

Kramper, muskelsitringer, vejrtrækningsbesvær og koma er symptomer set i forbindelse med nervetoksiske stoffer.  Hurtig vejrtrækning, vaklende gang, diarré (vandig eller blodig), koma og død ses i forbindelse med levertoksiske stoffer.

Symptomerne plejer at komme indenfor 24 timer efter indtagelse.

 

Hvad kan jeg gøre?

 

Undgå kontakt med blågrønalger. Træn hunden til ikke at drikke af eller svømme i vand medmindre den først har fået lov. Hvis hunden kommer i kontakt med blågrønalger tørres den grundigt omkring munden og på resten af kroppen. Hundens hoved holdes væk fra pelsen, indtil man har mulighed for at skylle den grundigt af med rent vand.  Aktivt kul tabletter givet til hunden hurtigt efter indtagelse af algeholdigt vand, og inden symptomer på forgiftning forekommer, kan muligvis binde giftstofferne i tarmen og føre dem bort med afføringen, inden de kan nå at blive optaget i kroppen. Kontakt dyrlægen med det sammen.

 

Eksperterne har fundet ud af, at for begge grupper giftstoffers vedkommende kan hunden indtage 90%  af den dødelige dosis uden at den bliver forgiftet.  Det gælder derfor om at hæmme indtagelse af de sidste 10%.

 

Hvad kan dyrlægen gøre?

 

Dyrlægen kan behandle hunden for kredsløbskollaps og kramper, men der findes ikke en modgift til blågrønalgers giftstoffer. Udfaldet vil være afhængigt af, hvor meget hunden har drukket af vandet og koncentrationen af giftstoffer heri. Hvis hunden overlever de første to døgn efter at være blevet forgiftet, er der større chancer for et positivt resultat.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.