UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Det sidste farvel

Det sidste farvel

 

 

Sally

 

Sally, vores 14 år gammel Springer Spaniel, gik og skrantede. Vi var oppe ved Råbjerg Mile i en vens sommerhus, hvor Sally, siden den var hvalp, havde elsket at løbe foran os, når vi gik tur, altid frem og tilbage og op og ned ad klitterne. Hun løb fem kilometer for hver én, vi gik.

 

Men denne gang ville hun ikke mere. Hun ville ikke engang ud af bilen, da vi åbnede døren i hendes ynglingsskov. Min kone og jeg snakkede om det. Der var andre faktorer: hun var døv, hun var lettere senil, og nu virkede det som om, hun havde ondt. Vi var nød til at tage den tunge beslutning, en beslutning som er meget nemmere at rådgive andre om end selv at tage.

 

Til mine klienter har jeg så mange gange sagt: så længe den ikke har ondt og kan klare daglige ting såsom at spise, gå tur og besørge udenfor, som den plejer, kan man med god samvittighed fortsætte. Så snart et af de nævnte forhold ikke længere gør sig gældende, skal man i fællesskab fastsætte en grænse, og alle skal være enige.

 

Der er dog ofte gråzoner. Hunden eller katten kan have nogle gode dage, som gør, at man hurtigt glemmer de dårlige. Der er nogle i familien som er mere knyttet til dyret end andre, så at fastsætte en endelig grænse i fællesskab kan være svært. De fleste har meget svært med at træffe en beslutning og vil helst have, at hunden/katten stille og roligt sover ind af sig selv.  

 

Hun havde mistet lysten

I Sally’s tilfælde var der ingen tvivl. Hun havde mistet lysten, det kunne vi se i hendes øjne. Hun fik en overdosering af en bedøvelsesmiddel og var væk i løbet af få sekunder.  Når man har taget den rigtige beslutning, er der ingen skyldfølelse bagefter. Tværtimod indfinder der sig en slags ro. Hunden har fået fred.

 

Hvad man derefter gør med dyret, er den næste beslutning, der skal tages. Der er flere muligheder. I modsætning til hvad mange tror, har man som udgangspunkt lov til at begrave sit kæledyr i egen have.  Den enkelte kommune kan dog have nogle regler, især hvad eventuelle, nærliggende vandboringer angår, så det er altid bedste at kontakte kommunen for at høre, om det er tilladt netop der, hvor man bor. Man kan også vælge at få dyret kremeret, enten ved selv at køre til krematoriet eller ved at bestille det igennem dyrlægen. Her har man også et valg: dyret kan enten kremeres enkeltvist, så man kan få asken tilbage i en urne, eller sammen med andre kæledyr. En tredje mulighed er, at man vælger at begrave dyret på en kæledyrsgravplads. Idéen har dog gennem årene været så populær, at nogle af gravpladserne har måttet melde udsolgt for mere plads.

 

Vi besluttede os for at få Sally kremeret enkeltvist. Vi tog urnen op til vennens sommerhus og satte den ned ved siden af hendes moster Carla. Her kan de se milen nærme sig med en hastighed på atten meter om året. Sand så fint, at det kan anvendes i et timeglas. Jeg kan ikke lade være med at tænke på gravstenen på den nærliggende Råbjerg kirkegård med følgende positive gravskrift:

 

Her vil jeg hvile

bag Raabjerg Mile

og ligge og smile

 

 

Om nogle år vil de blive indkorporeret i milens march mod hovedvejen til Skagen.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.