UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Blodøre

Spørgsmål: Jeg har opdaget, at min labrador retrievers øreflip er hævet, og tilsyneladende fyldt med væske. Det virker ikke som om den er øm når jeg trykker på den. Hvad kan denne hævelse skyldes, og hvordan kan den behandles?

 

Svar: Det, du beskriver, er højst sandsynligt det, der populært går under betegnelsen "blodøre". Hævelsen plejer at være placeret på øreflippens inderside, og skyldes ophobning af et blodigt sekret inde i øreflippen mellem ørebrusken og huden. Årsagen til denne tilstands opståen er ikke altid lige klar hos den enkelte hund, men blodører har været konstateret hos hunde som følge af øremider, et slag, øregangsbetændelse eller allergi.

Et blodøre kan i størrelse variere fra at indeholde få milliliter blodigt sekret til, at hele øreflippen er hævet som en ballon. Et større blodøres vægt er tydeligt generende for hunden, som konstant vil ryste hovedet i irritation over det. Denne rysten plejer at medføre, at blodøret bliver endnu større, idet de små blodkar, som løber gennem øreflippens brusk, bliver slået i stykker.

 

Behandling

Behandlingen af et blodøre kan variere en del. De meget små blodører kan engang imellem gå i sig selv igen, idet væsken genoptages i kroppen. De større blodører plejer at være tilstrækkeligt generende for hunden til, at de ikke går væk af sig selv, fordi de ikke får ro.

En måde at behandle et blodøre på er at bedøve hunden fuldstændigt, dræne det blodige sekret ud af øreflippen gennem et langt snit, og derefter sy huden fast til ørebrusken for at fjerne det hulrum, der er opstået som følge af væskeansamlinger.

Vi anvender en simpel teknik, hvor man laver et drænhul i øret. Man fjerner et rundt stykke hud i øreflippen under lokalbedøvelse, dræner væskesamlingen og binder øret op over hovedet. I dagene derefter kan nye væskedannelser dræne ud og hud og brusk vokse sammen indefra.  Det kræver bare, at hundens ejer holder drænhullet åbent.

Derudover findes der mange forkellige måder, hvorpå et blodøre kan behandles ambulant. Én af disse er en nyere metode, som går ud på, at dyrlægen i første omgang dræner blodøret gennem et lille hul og giver hunden en indsprøjtning, som tager irritationen og hundens smerter. Tre til fem dage derefter drænes øret igen, og et steroidpræparat sprøjtes ind i selve hulrummet. Dette gøres for at nedsætte udsivningen af væske samtidig med, at hundens smerter og irritation lindres. Denne metode har vist sig effektiv hos ca. 2/3 af tilfældene, dvs. at 66 procent af hundene kan slippe for at komme i fuld narkose.

Et blodøre kan komme igen, og det er derfor vigtigt, at årsagen til dets opståen samtidigt behandles. En mulig forebyggende behandling er således afhængig af årsagen til problemet og bør diskuteres med dyrlægen.

 

 

Et hul laves i blodsamlingen

 

 

Et hul laves i blodsamlingen

 

Hullet er lavet og blodsamling tømmes  

Hullet er lavet og blodsamlingen tømmes

 
PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.