UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Sterilisering/kastration

Forleden læste jeg en kronik skrevet af Peter Sandøe, professor i bioetik på det, der tidligere blev kaldt Landbohøjskolen. I kronikken anklager professoren landets dyrlæger for at anbefale tidlig sterilisation og kastration af hunde ene og alene af profithensyn. Samtidig klandrer professoren hundeejere for at få deres hunde enten kastreret eller steriliseret udelukkende af bekvemmelighedshensyn. I slutningen af sin kronik opfordrer professoren til en ulovliggørelse af ovennævnte, operative indgreb, som han sidestiller med allerede ulovliggjorte kosmetiske operationer på dyr såsom ørekupering. 

Jeg er sådan set fuldstændigt enig med professoren i, at sterilisation og kastration af hunde bør ulovliggøres, hvis det var sandt, at den reelle begrundelse for rutinemæssigt at kastrere og sterilisere hunde var, at det er bekvemt for hundenes ejere, profitabelt for dyrlægerne, og at indgrebene, som professoren postulerer, på ingen måde er i hundenes egen interesse. 

Udfra den erfaring og viden jeg efter mange år som smådyrspraktiserende dyrlæge har opnået, mener jeg, at der er gode grunde til at anbefale en tidlig sterilisation og kastration af hunde, en anbefaling som er baseret på ønsket om en forbedring af hundens livskvalitet. 

Hvad hanhunde angår, er der flere sygdomme som er hankønshormonrelaterede. Blødende endetarmssvulster, brok i endetarmensregionen, testikelkræft og blærehalskirtelforstørrelse/-kræft er alle lidelser, som kan forebygges med kastration. Af disse kan de hyppigst sete, nemlig blærehalskirtelforstørrelse og endetarmssvulster, behandles enten medicinsk eller med kastration. I disse tilfælde er det et spørgsmål om forebyggelse eller behandling. Skal man gå og vente på at se, om sygdommene dukker op, eller skal man forebygge med kastration i en tidlig alder? Det må være noget man har mulighed for individuelt at tage stilling til og ikke noget, man bestemmer med lovgivning. 

Der er mange (især mænd), som er imod kastration, fordi de ser det som et indgreb på hundens natur. Jeg respekterer den holdning, men jeg er ikke enig. Indgrebet på hundens natur fandt sted for tusindvis af år siden, da vi fjernede den fra flokken og placerede den blandt os mennesker. Nu da vi har lavet om på hundens grundlæggende livsvilkår, har vi også et ansvar for at sikre dens livskvalitet. Jeg mener ikke, at en hanhund kan være tjent med konstant at være udsat for lugten af nabolagets løbske tævehunde, uden at den kan få lov til at følge sin naturlige kønsdrift. For mange hanhunde er det en form for psykisk tortur med hylen, strejfen og anoreksi til følge. Dette kan forebygges med kastration. 

Det vil ikke sige at alle hanhunde skal kastreres, men man bør have ret til at vælge denne løsning. 

For tævehundes vedkommende er der flere argumenter for sterilisation i en tidlig alder. Hver gang en tæve kommer i løbetid, om den bliver parret eller ej, finder der efterfølgende en hormonel påvirking sted, som til forveksling ligner en rigtig drægtighed. Der produceres et væksthormon, og mælkekirtlerne og livmoderslimhinden vokser. Et mælkeproduktionsstimulerende hormon produceres, som påvirker tævenhundens adfærd. De gentagende, langvarende hormonpåvirkninger er grunden til, at tævehunde er så meget mere udsatte for mælkekirtelkræft og livmoderbetændelse end andre dyrearter. Begge lidelser ser vi ofte i praksis. Som adfærdsmæssige følger af hormonpåvirkningerne ses hos nogle hunde øget aggressivitet, mens andre bliver deprimerede eller fraværende. 

Livmoderbetændelse er en livstruende sygdom. Den behandles ved at fjerne livmoderen. Det foregår på samme måde som ved en sterilisation. Dog er der den forskel, at hunden er alvorligt syg, og at selve operationen er mere kompliceret. Igen er det et spørgsmål om forebyggelse fremfor behandling. 

Hvad mælkekirtelkræft angår, findes der aggessive former, som ikke kan behandles. Man kan ikke vide på forhånd, hvilket individ sygdommen vil ramme. I disse tilfælde er en sterilisation kun et spørgsmål om forebyggende behandling. Hundeejere, som har prøvet at miste en hund på grund af mælkekirtelkræft, er i deres god ret til at vælge at få deres næste tævehund steriliseret i en ung alder uden at blive anklaget for at gøre det på grund af bekvemlighed, eller som professoren udtrykker det: ”bare fordi man synes, det er ulækkert, at den bløder, når den et par gange om året har løbetid”! 

Man skal som dyrlæge ikke anvende skræmmescenarier for at påvirke sit klientel til at vælge forebyggende operationer.  Men når man bliver spurgt, må man have lov til at informere om fordele og ulemper baseret på ens egen, praktiske erfaring og viden hentet fra den veterinærfaglige forskning, uden at blive anklaget for at have andre motiver end at være ærlig. 

Hvis det skulle lykkes professoren fra sit elfenbenstårn at påvirke lovgivningen og få disse operationer ulovliggjorte, er der stadigvæk håb derude. Der findes nu en hormonstav på markedet, som injiceres under huden. Den er godkendt til ”kemisk” kastration af hanhunde. Den virker også på tævehunde, men er ikke godkendt til denne anvendelse. Staven virker i op til et år og en ny skal derefter indgives for at vedligeholde virkningen. Fordelene ved denne behandling er, at hunden kan få sin frugtbarhed tilbage, hvis man fortryder, og at der ingen bivirkninger er. Ulemperne er, at hunden skal behandles hvert år, og at staven er relativ dyr.

 

 

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.