UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Jagten på en diagnose

Jagten på en diagnose.

 

En mor og datter stod i konsultationen. Deres hund havde haft høj feber i en uge. Den henvisende dyrlæge havde behandlet hunden med antibiotika, men den havde fortsat høj feber. De ringede mellem 8 og 9 og fået en tid til kl. 10. 

Hunden kunne ikke gå. Den måtte bæres ind. Den lå apatisk på konsultationsbordet. Den havde ikke spist de sidste par dage. Den have 39,8° i feber (normaltemperatur hos hund er under 39°).  Den have kridhvide slimhinder. Der var ikke andet at mærke på hunden. På et spørgsmål om urinens farve oplyste ejerne, at den var rød. 

Jeg sagde til dem, at vi var nød til at beholde hunden for at tage en blodprøve og foretage en ultralydsskanning og en røntgenundersøgelse. De ville helst blive, sagde de, da hunden normalt ikke var meget for at være alene på en klinik. 

Vi tog en blodprøve. Mens en sygeplejerske begyndte at tage sig af dén, tog jeg og en anden sygeplejerske hunden ind til røntgen. Hunden var så træt, at den ingen modstand gav. Vi tog et par billeder af bughulen. Det eneste, der var at se, var, at milten og leveren begge var kæmpestore. 

I mellemtiden var blodprøveresultatet blevet klar. Blodprøveanalyseudstyret anvender laserteknologi til at analysere blodcellernes størrelse og maskinen kan lave en nøjagtig blodtælling indenfor fem minutter. 

Jeg kunne næsten ikke tro, det jeg så. Blodprocenten var så lav, at hunden burde være død. Pludselig forstod jeg, hvorfor den var så træt. De røde blodlegemer, som bærer ilten rundt i kroppen, var næsten ikke eksisterende. Uden ilt ingen energi, intet stofskifte, ingen hjerte- og hjernefunktion og intet liv. 

Der var også en forklaring på feberen. Der var et meget stort antal hvide blodlegemer. Det var et tegn på, at kroppen reagerede på et eller andet. Den reaktion giver feber. 

Mor og datter fulgte med, men jeg sagde ingenting endnu. Jeg ville have alle oplysninger samlet, før jeg begyndte at komme med teorier. Vi skulle finde ud af, hvad det var, der var sket med de røde blodlegemer. 

Vi tog hunden ind i røntgenrummet igen, denne gang for at ultralydsskanne den. Røntgen er god til at vise former inde i kroppen, mens ultralyd kan vise indhold. En ultralydsundersøgelse er også god til at vise væske i kroppen. Jeg ønskede at se, hvordan leveren og milten så ud indeni, og om der var indre blødninger, som kunne forklare manglen på røde blodlegemer. 

Der var ingen tegn på kræft i leveren eller i milten, og der var intet blod at se i bugen. Jeg tog en urinprøve direkte fra blæren igennem bugvæggen, og mens min assistent kiggede på den under mikroskopet, placerede jeg et par dråber blod på et udstrygningsglas. Jeg tippede glasset frem og tilbage, og blodet begyndte at danne klumper. En dråbe saltvand på glasset opløste ikke klumperne. De forudgående teknologiske undersøgelser havde ført mig frem til den ultimative, diagnostiske undersøgelse: en dråbe blod på et udstrygningsglas. En simpel test udløste diagnosen.

Hvert eneste symptom kunne forklares med celleklumpningen. 

Kroppens immunforsvar var kommet til at betragte de røde blodlegemer som fremmede for kroppen. Blodrensningsanlæggene i milt og lever var kommet på overarbejde og fjernede og ødelagde de røde blodlegemer. Dette førte til blodmangel og muskelsvaghed, men også celledød. Celledød havde tiltrukket de hvidblodlegemer, og i oprydningsprocessen fik hunden høj feber. Urinens farve skyldtes ikke blødning men farverester fra ødelagte, røde blodlegemer. Blodklumpningen var bevis på, at kroppen havde dannet antistoffer mod sit eget blod. 

Årsag? Der er mange mulige årsager, nogle gange sker det bare. Det vigtigste nu var at sætte en behandling i gang. Hunden fik en injektion i et blodkar med binyrebarkhormon. Derefter blev den sendt hjem på høje doser binyrebarkhormon for at modvirke kroppens immunforsvar. Behandlingen skulle strække sig over flere måneder, hvis hunden overlevede de første dage. 

Indenfor fem dage var hunden friskere, spiste og kunne gå ud og ind. Fra hund og ejere var blevet kaldt ind til konsultation og til injektionen blev foretaget, var der gået fem kvarter. 

Hvor længe mon det ville have taget i det offentlige sundhedssystem? Man burde have været en hund.

 

 

 

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.