UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Mollys nekrolog

Mollys nekrolog

 

Kæledyr, om det er en fugl, en rotte, et marsvin, en kanin, en kat eller en hund; de er alle en del af familien.  I langt de fleste tilfælde i allerhøjeste grad. Så er der de kæledyr, som formår at tage det et niveau højere og ende med at blive en del af et lille samfund. Sådan var det med Molly, en golden retriever. 

Molly ville på sine ældre dage allerhelst opholde sig udenfor - sommer og vinter. Hun havde sin kurv i carporten lige ved husets hoveddør. Hun havde vand og læ. Når det i koldere tider passede hende at komme ind og mærke, hvordan temperaturen var omkring brændeovnen i stuen, trissede hun hen, stillede sig foran husets hoveddør og kom med et par myndige bjæf. Hun lå på en sådan måde, at alle, der gik forbi på vejen, kom forbi hende. De fleste hilste på. Der var mange, som måtte ind og snakke med hende. For nogle var det at hilse på Molly en del af deres daglige rutine. 

Molly var virkelig dygtig til at tage imod. Hun brugte simple værktøjer. Hun løftede hovedet og rettede sin opmærksomhed mod den besøgende som med en dronnings smil og altfavnende bevægelse. Ud over det brugte hun ikke så mange kræfter. Hun blev i reglen liggende, mens hun tog imod. 

Inden det nærliggende alderdomshjem for senildemente flyttede til nye, tidssvarende lokaler, kom der mange derfra forbi på deres daglige gåture. Et besøg hos Molly fik rusket op i deres hukommelse og fik dem til at huske og tale om deres kæledyr fra for mange år siden. 

Folk på gåtur med deres hund stoppede op og kom i audiens hos Molly. Avisbudet har brugt en del tid på at kæle med hende. Postbudet fik ikke lov til at gå med post over til os på den anden side af vejen, før han havde hilst på hende. Hvis han forsøgte, blev han bjæffet tilbage. 

Molly

Hun var der, når vi kørte på arbejde, og når vi kom hjem. Vi råbte en hilsen over til hende og fik det løftede hovede til svar. Vores kat Gunnar kunne dog få hende til at give lyd, når han insisterede på at opholde sig indenfor hendes synsfelt. 

Molly var blevet gammel. Hun havde gigt og var begyndt at sove mere og mere. Vi diskuterede hendes livskvalitet og blev enige om, at hun - alt taget i betragtning - havde det godt. 

Søndag aften fik hun en hjerneblødning. Hun kunne ikke styre sine øjne eller bevægelser. Hun kunne ikke holde balancen. Familien holdt råd, og det blev besluttet, at Molly skulle have lov til at sove ind. Hun blev 14 år. 

Molly har efterladt et stort tomrum. Hendes familie har svært ved at vænne sig til det. Avisbudet fik tårer i øjnene, da han hørte om Mollys død og kom med en buket roser til familien. Jeg har ikke selv talt med postbudet, men jeg er sikker på, at han mærker, at hun ikke længere ligger i kurven og kræver hans opmærksomhed. Og jeg er sikker på, at der er mange, som refleksmæssigt kigger ind i carporten for at se, om Molly er der, hvordan hun har det og nu spørger sig selv om, hvad der mon er sket. 

Hvordan gør kæledyrene det? Tænk hvis man bare ved at ligge i en kurv i sin indkørsel kunne skaffe sig en stor gruppe beundrende bekendtskaber. Desværre besidder jeg ikke den evne. Man skulle have været hund.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.