UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Oprydningsdag

Oprydningsdag

 

Da jeg var 14 år gamle var jeg på en fisketur i det nordlige Wisconsin i USA. Jeg blev placeret i en gruppe af midaldrende mænd. Jeg har aldrig været særlig god til at fiske, og den dag var ingen undtagelse. Dagen gik, og de ældre mænd begyndte at snakke om, hvad de lavede, og om hvorvidt de var tilfredse med deres liv, som det havde formet sig. Det slog mig, hvor utilfredse de fleste af dem var med deres arbejde. Deres største klage var, at deres arbejde var så forudseeligt og ens fra dag til dag. 

Den dag lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville befinde mig i samme situation, når jeg var på deres alder. 

På lørdag, den 4. februar, holder vi åbent hus på dyreklinikken. I den anledning erklærede vi fredag den 27. januar for ”store oprydningsdag”. Vi forsøgte at undgå aftaler af mere rutinemæssig karakter såsom vaccinationer og sundhedsundersøgelser, så vi alle kunne få frie hænder til at agere ”hvide tornadoer”. 

Fødslen

Det første, der mødte os, da vi om morgenen ankom til klinikken, var en klient med en labrador retriever, som havde været i fødsel siden dagen før – uden resultat. I løbet af natten var der kommet en stor blodplet i hundens kurv. Parringen havde ikke været planlagt, hunden var 10 år gammel, og ejeren var naturligt bekymret. For at få en overblik over situationen aftalte vi først at tage et røntgenbillede for at fastslå, hvor mange hvalpe, det drejede sig om og dernæst eventuelt at foretage en scanning for at se, om fostrene var i live. Til min store overraskelse var der på røntgenbilledet ingen fosterskeletter at se i bughulen. 

Jeg så nærmere på billedet og lagde mærke til noget mærkeligt. I hundens mavesæk kunne man se skeletrester fra et foster. Tæven havde ”kannibaliseret” den ene hvalp, der havde været. Det forklarede blodpletten i kurven, som måtte være kommet i forbindelse med hvalpens fødsel. 

Det kan virke makabert, men det er ikke usædvanligt, at det sker, især hos førstegangsfødende hunde. Der er ingen forklaring og det er fuldstændigt umuligt at forudsige. 

Brækket ben

Så gik vi videre med vores oprydningsarbejde. Det blev dog hurtigt afbrudt af en opringning fra en henvisende dyrlæge. Hun havde røntgenfotograferet en kat, som var akut halt på højre bagben, og billedet viste, at den havde brækket lårbenshovedet.  Kattens ejer ønskede, at den blev opereret så hurtigt som muligt. Om vi havde tid? 

Lårbenshovedet kunne ikke repareres og skulle derfor fjernes. Hvis ikke ville enderne af lårbensknogle og -hoved skurre mod hinanden og give store smerter. Når lårbenshovedet fjernes, dannes der en form for falsk led af bindevæv i den overliggende muskulatur. Hoften bliver lidt mere ustabil og vaklende, men funktionen er god, og der vil ikke være nogen smerter. 

Da det sidste sting var syet, og inden vi kunne fylde en spand med varmt vand og sæbe, skulle vi lige se på en kat, som var blevet indleveret med en hævet ankel. Katten havde mange smerter og måtte bedøves, inden vi kunne få lov til at undersøge den. 

Det viste sig, at den havde et gammelt, betændt bidsår ved anklen. Såret var meget tæt på leddet. Det blev renset grundigt, katten fik antibiotika og fortsætter behandlingen derhjemme. Forhåbentlig står leddet til at redde. 

Vi var nået til frokost og i stedet for at have fået ryddet op, havde vi nu fået opbygget et rengøringskaos, som krævede ”en hvid orkan”. 

Forgiftning

Inden vi nåede at pakke maden ud, blev der ringet fra Flyvestation Karups hundeskole. En hund havde under træning til at blive sprængstofhund spist en uvis mængde sprængstof. Næsten alt, der har med sprængstof at gøre, er giftigt, når det bliver indtaget. Stofferne kan give kramper med døden til følge. Fra dårlig erfaring har vi lært at anse enhver indtagelse af selv den mindste mængde sprængstof som en dødelig dosis og at behandle aggressivt og med det samme. 

I dette tilfælde var der lidt mere på spil. Hvalpen tilhører en hundefører, som var i Afghanistan for et år siden. Der mistede han sin hund Edo, som blev dræbt ved et granatangreb. Hunden, det nu drejede sig om, er førerens ”livet skal fortsætte” hund. Han har allerede lagt en masse tid og træning i hunden. Hvad hunden følelsesmæssigt betyder for ham står ikke til at forklare. 

Hunden havde akut fået et brækmiddel på flyvestationen og blev derefter kørt til Viborg. Da de ankom, fik den ilagt intravenøst drop, blev bedøvet og fik en mavesonde ned, inden der var gået tre minutter. Mavesækken blev skyllet ud 10 gange, og derefter lagde vi en opløsning af aktivt kul i mavesækken. Kul binder eventuelle rester af sprængstof og hæmmer dets optagelse i kroppen. 

Sisyfosarbejde

Alt gik godt, og vi sendte hund og hundefører hjem. I behandlingsrummet havde vi nu et par spande, en mavesonde, alt muligt andet og en vask farvet sort af kul. Rummet lignede en M.A.S.H. - enhed efter en travl dag.  Vi havde to timer tilbage af vore ”oprydningsdag”. Jeg følte mig lidt som en efterkommer af Sisyfos. 

Det var der, jeg kom til at tænke tilbage på den fisketur, da jeg var 14 år gammel, og smilende begyndte at rengøre et skab.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.