UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Øremærkning af katte

Øremærkning af katte

 

Katte er ikke som hunde. I modsætning til hundens trofaste tilknytning til mennesker, er katten sin egen. Kattens forhold til sine ejere foregår på dens betingelser. Den kommer og modtager kæl og snak og går igen, som det passer den. 

Nogle gange kan de finde på at gå helt deres egne veje. Det kan være for en dag eller to eller i ekstreme tilfælde op til måneder og år.  Der er nogle, som er faret vild og andre, som bare har fundet et andet sted at slå sig ned. 

Når ens kat ikke kommer hjem, som den plejer, finder man som katteejer ud af, hvor tæt knyttet man er til dyret. Jeg har selv oplevet det. Man har det skidt, kan ikke finde ro, kigger ud af vinduet, går rundt i kvarteret og kalder på katten og hjem igen for ustandseligt at kigge ud af vinduet. 

Man er bange for, at det værst tænkelige er sket. At den er blevet påkørt af en bil og nu enten ligger død et sted eller er blevet så skadet, at den ikke kan slæbe sig hjem. Eller den kan være blevet låst inde i et udhus eller en kælder uden adgang til hverken mad eller drikke. Der er mange mulige scenarier, som flyver igennem hovedet på en. 

Hvis katten er øremærket med en læsbar øretatovering, er der dog håb for at få vished om dyrets skæbne. Man er dog nød til at sætte sin lid til andre mennesker – at de påtager sig ansvaret og kontakter de to danske katteregistre eller en dyrlæge med oplysning om kattens øremærke. 

 

Takket være øremærkning er Tage kommet hjem.

Takket være øremærkning er Tage kommet hjem

 

I juli for to år siden fandt et ungt par en kat i Undallslund plantage. Katten var lidt forkommen men ellers sund og rask. De afbrød deres tur i skoven og bragte katten her til klinikken. Vi fik læst dens øretatovering, fandt frem til ejerne og fik fat i dem i telefonen. Katten havde været væk i seks måneder! Den var forsvundet kort tid efter de var flyttet fra Holstebro til Viborg, men heldigvis havde de fået adresse og telefonnummer ændret i katteregistret. Hele familien afbrød deres udflugt til Kattegatcentret for at hente den længe savnede kat. 

Det er desværre ikke altid lige til at læse en kats øretatovering. Man har i mange år brugt en tang, hvormed man trykker tre bogstaver og tre tal i begge øres øreflip og derefter smører dem ind med tatoveringsværte. Disse tatoveringer bliver desværre tit udviskede med tiden. En nyere teknik er at bruge en tatoveringspen, hvor man skriver øremærket ind i øreflippene. Denne teknik giver et meget tydeligere og læsbart resultat. 

For 14 dage siden blev vi ringet op af en noget forvirret katteejer. Hendes kat var kommet hjem med en øretatovering i begge ører. Hun var forvirret, fordi hun ikke selv havde været til dyrlæge med katten og heller ikke på noget tidspunkt havde savnet den. Hun havde kontaktet katteregistret og fundet frem til vores klinik via kattens øretatovering. 

Det viste sig, at katten benyttede sig af to familier. Den skiftede fra den ene til den anden alt efter om det var nat eller dag. De to familier anede ikke, at de delte katten med hinanden. De to parter fik dog snakket sammen og aftalt en fælles pasningsordning.

Som om de kan bestemme over katten!

 

 

 

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.