UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Tornado

Tornado

 

Videofilmen af en lastbils himmelflugt i en hvirvelvind i en TV-Avis i sidste uge bragte mange gamle minder frem. Jeg voksede op i St. Louis, Missouri, hvor tornadoer var og er et alt for velkendt vejrfænomen. Når man kalder det et fænomen, lyder det dog så sterilt og distanceret – i virkeligheden er hele byen mere eller mindre på vagt hele året rundt. Tornadoen er naturens terrorist, den vælger tilfældige ofre, og den kan komme pludseligt ud af ingenting.

 St. Louis er udsat, fordi byen ligger midt i landet i en nord/syd retning, hvor kølig, tør luft fra Canada møder varm, fugtig luft fra Den mexicanske Golf. Det er under de forhold, tornadoer opstår. 

Man er mest på vagt forår og efterår, men en tornado kan ramme hele året rundt. Min første tornado oplevede jeg den 10. februar 1959 ved 1-2 tiden om morgen. Jeg var fem år gammel. Kraftig vind blæste verandadørene i min forældres soveværelse op. Min far kæmpede med at få dem lukkede igen. Vi skyndte os ned i kælderen, hvor vi i forvejen havde tændstikker og stearinlys klar. Da vi kom op igen, var der ødelæggelse overalt. Der var væltede træer, og nedfaldne elkabler slog gnister på vores våde indkørsel. Det blev aldrig opklaret, hvor vores legehus havnede. 

Vores hus lå et par kilometer nord for tornadoens øje, så vi slap billigt. Min farmor kørte mig et par dage senere ned til de sværest ramte områder inde i byen. St. Louis´ kæmpe, indendørs arena med plads til 15.000 tilskuer havde fået en tredjedel af taget suget bort. En TV-stations mere end100 meterhøj antenne var blevet til en dynge sammenfiltret jern på jorden. Husene i området var ikke andet end murbrokker. 21 døde, 345 sårede og enorm materiel skade blev resultatet af stormen. 

Katastrofen førte til etablering af et luftsirenesystem i byen, og der blev holdt regelmæssige, tornadoadvarselsøvelser i skolerne.

En tornado kan opstå pludseligt, men nogle gange er der optræk til ballade. Himlen får en sort/grågrøn farve, og luften virker mere elektrisk og lugter anderledes. Når sirenerne går i gang, samtidig med at himlen har denne karakteristiske farve, mærker man adrenalin og frygt. Man vil finde en kælder hurtigst muligt. 

Dyrene kan mærke det, før vi kan. Mine forældre, yngste bror og familiens hund Peppy (en beagleblanding) var på campingtur i Minnesota. Solen skinnede, og de var begyndt at lave aftensmad, da Peppy begyndte at gø og gå rastløst rundt. Den ville ind i bilen. De åbnede døren til vores folkevogns campingvogn, den type hvor taget kunne rejses op til en sengeplads, og Peppy sprang ind, lagde sig og rystede og bævrede. Fem minutter senere blev himlen sort/grøn, og de kunne høre tornadoen som lyden af en fragttog, men 10 gange så højt.  Uden andre steder at løbe hen kom de andre tre ind i bilen. 

Tornadoen ramte campingpladsen og smed rundt med telte og biler. Mens mine familiemedlemmer sad i bilen, blev bilens tag suget op og båret et par100 metervæk.  Så begyndte det at regne ind i den tagløse bil. De blev alle plaskvåde, men de havde overlevet. Min far fik bilens tag bukseret på plads og fæstnet med gaffatape; derefter kørt de de 900 kilometer hjem.

Belært af Peppys opførsel har det generet mig, at Toto, Dorothys hund i Troldmanden fra Oz, løb væk lige inden tornadoen ramte huset. I virkeligheden ville Toto have stået ved indgangen til stormkælderen 15 minutter før de andre, og Dorothy ville ikke være blevet transporteret af tornadoen til Oz. 

Hunde søger sikkerhed lige før stormen, og jeg vil aldrig kunne bo i et hus uden kælder.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.