UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Diskusprolaps hos hund

Spørgsmål.: Min fire år gamle gravhund har fået en diskusprolaps for 14 dage siden. Den kan støtte på bagbenene men vakler, når den går, og samtidig slæber den med bagpoterne. Jeg har altid brugt den som jagthund og er nu bange for, at den aldrig helt vil komme sig, og at det derfor er synd at holde den i live. Hvad er din mening?

Svar: En diskus er en skiveformet, elastisk "stødpude" mellem to hvirvler, som giver ryggen en vis fleksibilitet. Selve diskus består af et geléagtigt stof i midten med et ydre sejt, bindevævsagtigt materiale opbygget i koncentriske lag, det ene oven på det andet. Rygmarven ligger i en kanal inde i rygraden, men mellem hver af rygradens hvirvler er rygmarven kun beskyttet fra den nedenunder liggende diskus af en lang sene på undersiden af rygmarven. Mellem de første ti brystkassehvirvler findes der dog en ekstra beskyttelse i form af en sene mellem ribbenshovederne . Det er derfor, at en diskusprolaps i det område er yderst sjælden.

 

Hvad er det?

En diskusprolaps er en ødelæggelse af diskusskiven, hvorved enten det geléagtige, centrale stof bliver presset op mod rygmarven eller den bindevævsagtige, ydre del af diskus trænger frem og trykker på rygmarven. I faglitteraturen inddeles diskusprolapser i fem forskellige grupper. Den første gruppe viser slet ingen symptomer. Den næste viser kun tegn på rygsmerter. Den tredje gruppe viser tegn på rygsmerter samt tegn på nerveskade (vaklende gang, slæben med poterne). Patienter i gruppe fire er lammede, men har stadig følelse i poterne, mens patienter i gruppe fem er lammede og uden følelse i deres poter.DiskusprolapsDiskus kan enten eksplodere op i rygmarven eller sive langsomt ud og ligge og irritere rygmarven. Det er omfanget af den skade, der er forvoldt på rygmarven, som bestemmer placeringen af en diskusprolaps i en af de forskellige symptomgrupper. Der findes prædisponerede hunderacer, hos hvilke man oftere oplever diskusprolaps (gravhund, beagle, cocker spaniel, pekingeser), men en diskusprolaps kan forekomme hos hunde af en hvilken som helst race.

Opdelingen af diskusprolapser i forskellige grader benyttes af dyrlægen til at anbefale en egnet behandling og til at give en prognose


Diskusprolaps (se stregen). Det geléagtige centrale stof
bliver presset op mod rygmarven. Fra
Hill's Atlas of Vet-
erinary Clinical Anatomy

(en vurdering af hundens chancer for at blive rask). Diskusprolapser, der kan placeres i de første fire grupper, har store chancer for at blive helt helbredte, mens hunde i gruppe fem har mindre end 50% chance, og det kun hvis de bliver opereret tidligt i forløbet.

 

Behandling

Behandlingen af de fulstændigt lammede og følelsesløse hunde består af et kirurgisk indgreb, hvor man åbner rygraden, således at man kan lette trykket fra diskus og tryk fra en eventuel blødning og hævelse i selv rygmarven. Samtidig fjerner man diskus. Som sagt skal det helst foregå hurtigt efter, at hunden er blevet lammet.

Hvis hunden kan stå på benene, vil man som regel opnå lige så gode resultater ved at vælge ikke at operere som ved at vælge at operere. Hunden skal holdes i absolut ro i mindst tre uger for at formindske bevægelse i ryggen, således at kroppen får mulighed for at opløse og fjerne diskusmateriale fra området omkring rygmarven (dette tager cirka 3-5 uger) og for at hullet mellem den ødelagte diskusskive og rygmarven kan lukke. Et større transportbur eller en kravlegård, som er vendt på hovedet, fungerer godt til dette formål. Det er også en god idé at give disse hunde mere fiber i kosten, således at de kan komme af med afføringen uden store smerter og besvær.

Muskelafslappende medicin plejer også at blive anbefalet, men man skal til gengæld være forsigtig med smertestillende medicin. Hvis hunden ikke kan mærke smerter, vil den være tilbøjelig til at bevæge sig alt for meget. Det kan være katastrofalt, og en hund i gruppe to eller tre kan hurtigt blive lammet af en ny diskusprolaps. Det er min erfaring, at jo mere tålmodighed ejeren har, jo bedre går det for en hund med diskusprolaps.

Patienter i gruppe fire, der er lammede men stadig har følelse i benene, kan enten behandles som dem i de første tre grupper eller kirurgisk som patienter i gruppe fem. Det diskuteres meget blandt eksperter, hvilken behandlingsmåde der giver de bedste resultater ved denne grad af diskusprolaps, så valget af behandling af disse hunde afhænger helt af den enkelte dyrlæges erfaring og vurdering af hundens tilstand. Det er min mening, at langt de fleste patienter i gruppe fire kan behandles med god succes ved at give dem ro og muskelafslappende medikamenter. Hvis man vælger at operere, skal det være indenfor de første 24 timer efter symptomerne har vist sig.

 

Prognose

Mit svar er derfor, at din hund har alle chancer for at komme sig og for at kunne anvendes til jagt igen. Men din hund tilhører en race, som er prædisponeret for diskusprolaps, så der er lige stor mulighed for, at den kan komme til at opleve flere diskusprolapser, som at den aldrig mere igen vil blive generet af en diskusprolaps . Det drejer sig derfor også om din indstilling, din tålmodighed og hundens egen evne til at holde sig i ro.

 

 

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.