UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

Tip en vensitemapudskriv

Parring, drægtighed og fødsel

Se vores nye priser for reproduktionsydelser!

Hvem må parres?

Den ideelle parringsalder (hvad angår frugtbarhed og færrest fødselskomplikationer) er, når tævehunden er to - tre år gammel. Hvor gammel en tæve må være, før den få sit første kuld er afhængig af tævens race, kondition og temperament. Det er bedst, i hvert enkelt tilfælde, at spørge din dyrlæge til råds.

 

Fastsættelse af parringstidspunktet

Det bedste parringstidspunkt er 48 timer efter ægløsning. Derfor er de, for at fastsætte det rette parringstidspunkt, vigtigt at finde ud af, hvornår ægløsningen sker.

For de fleste hundes vedkommende klarer naturen opgaven selv. Tævens adfærd (slår halen til siden, står for hanhunden og er villig til at blive parret), hanhundens adfærd samt de ydre tegn på "brunst" (hævede kønsdele, en ændring i karakteren af skedens udflåd fra rent blod til et lysere, tyndere udflåd) lader som regel ingen tvivl tilbage om, hvornår det rette parringstidspunkt er. Ægløsningen plejer at ske 11 - 14 dage efter den første dag, hvor der er konstateret blodigt udflåd fra skeden.

Der er dog mange hunde, der ikke følger det typiske mønster. En lav drægtighedsprocent kan bl.a. forklares ved, at tævehundens villighed til at lade sig parre ikke altid falder sammen med tidspunktet for ægløsning. Desuden er der stor variation fra hund til hund, hvad ægløsningstidspunktet angår. Ægløsningen kan finde sted så tidligt som 6 dage efter den første blødning og så sent som tre uger efter. Ydermere kan man ikke regne med, at den samme hunhund har ægløsning på det samme tidspunkt i hver løbetid.

Når man er i tvivl, kan tævens parringstidspunktet fastsættes med én eller en kombination af følgende: et skedeskrab og en mikroskopisk undersøgelse af tævens skedeslimhindeceller, en direkte iagttagelse af tævens skede ved at kigge op igennem et belyst rør og en måling ved en blodprøve af drægtighedshormonet progesterons stigning lige ved ægløsningen.

Fastsættelse af parringstidspunktet kan hjælpe meget med til at forbedre parringsresultater og drægtighedsprocenter.

 

Drægtighed

Målt fra ægløsningstidspunktet er drægtighedens varighed fra 61 - 63 dage. Sædceller og æg kan overleve mange dage i livmoderen, og datoen for nedkomst kan derfor variere, når målt fra den første parringsdato.

I den første måned af drægtighedsperioden skal tæven fodres og motioneres normalt. I den sidste måned kan man begynde gradvist at give en mere protein- og energirig kost. En nem måde at gøre det på er at give tæven hvalpefuldkost, hvor mængden af hvalpefodret øges med 25% hver uge i de sidste fire uger af drægtigheden, således at tæven udelukkende får hvalpefuldkost lige inden fødslen og derefter, sålænge hvalpene dier.

I takt med at fostrene vokser, bliver der mere trængt i tævens bughule, så det er en god idé, at kompensere for at mavesækken ikke kan indeholde så meget mad med at fodre tæven hyppigere og hyppigere, når fødslen nærmer sig.

Man skal undgå at overfodre tæven: fedme er en af de hyppigste årsager til, at en fødsel går i stå.

Sørg for at tævens vaccinationsstatus er ført ajour, og at tæven får en ormekur med et egnet produkt tre uger før den forventede fødsel.

 

Klinikhund Sally og hendes 11 hvalpe

Fødslen

En fødsels start er afhængig af mange faktorer. Det er stadig ikke helt klart, nøjagtigt hvilke mekanismer det er, som sætter fødslen i gang, men der har været fremsat forskellige hypoteser.

En af de mere generelt accepterede hypoteser er, at det faktisk er hvalpen/hvalpene selv, som sætter fødslen i gang. Hen mod slutningen af drægtigheden bliver der, i takt med fostrenes vækst, mindre og mindre plads i livmoderen samtidig med, at det begynder at knibe for tæven at ernære de voksende fostre. Denne stresssituation fører til, at fostrenes binyrer producerer mere binyrebarkhormon (kortison). Binryebarkhormonet optages i tævens kredsløb og påvirker direkte eller indirekte tævens æggestokke, moderkagerne, livmoderen og hypofysen. Således bliver æggestokkenes produktion af drægtighedshormonet progesteron standset. Livmodermuskulaturen, som under inflydelse af progesteron indtil da har været holdt i ro, vil nu være i stand til at begynde at trække sig sammen. Fødslens første fase, opblokningsfase, begynder.

I denne første fase begynder livmoderens rytmiske sammentrækninger, som tilpasser fostrenes placering i livmoderen og gør livmoderhalsen (cervix) mere afslappet og åben. Tæven bliver mere urolig, mister appetitten, bygger rede og kan kaste op. Denne tilstand kan vare fra 0 - 48 timer (oftest 6 - 12 timer) alt afhængig af tævens erfaring og tævens og ejerens temperament. Såvel en nervøs ejer som en nervøs tæve kan forlænge den første fases varighed. Det er, når et foster har placeret sig i fødselskanalen, at den anden fase af fødslen begynder.

I den anden fase (uddrivningsfasen) begynder fødslen for alvor. Livmoderens sammentrækninger bliver kraftigere og kommer med større hyppighed. Den yderste af de to væskefyldte fosterhinder, der omgiver det enkelte foster, presser mod livmoderhalsen med det resultat, at livmoderhalsen udvider sig endnu mere. Hvis den første hvalp ikke er blevet født efter 1 times aktive presseveer, skal dyrlægen kontaktes. Hvis den efterfølgende hvalp ikke er blevet født efter 30 minutters aktive presseveer, skal man ligeledes søge dyrlægeassistance.

 

Nyfødt hvalp stadigvæk i fosterhinderne

 

Som regel vil tæven hvile sig mellem to hvalpes fødsler. Hvileperioden kan vare op til tre timer, især når der er mange i kuldet. Hvis der går mere end tre timer, uden at tæven føder den næste hvalp, skal dyrlægen kontaktes.

Når en hvalp passerer igennem fødselsgangen, plejer den ydereste af de to væskefyldte fosterhinder at briste. Hvalpen bliver således som regel født i den inderste af de to hinder. Efter fødslen plejer tæven at bide denne hinde itu, således at hvalpens hoved er frit, men hvis den ikke har gjort det indenfor kort tid efter fødslen (1/2 - 1 minut), skal ejeren selv befrie hvalpen (ejeren må ikke perforere hinden mens fosteren er i fødselsgangen, idet den hjælper til i opblokningsfasen). Tæven plejer derefter at bide navlestreng over, og hendes slikning af hvalpen stimulerer reflekser, som fremmer hvalpens vejrtrækning.

Hvis tæven ikke selv passer hvalpen kan navlestrengen klippes over 3- 5 cm. fra hvalpens bugvæg, hvalpen tørres, og luftvejen frigøres for fostervand ved at suge med en engangs- eller øresprøjte.

I fødslens tredje fase bliver fosterhinderne og moderkagerne udstødt samtidig med, at livmoderen trækker sig sammen. Moderkagen bliver ikke altid udstødt samtidig med en hvalps fødsel - der kan fødes et par hvalpe, før de respektive moderkager fødes. Man skal ikke give tæven lov til at spise alt for mange moderkager (det vil den som regel forsøge at gøre for at rydde op i omgivelserne), da de kan give tæven diarré.

Et grønt uflåd ses samtidig med, at moderkagen løsner sig fra livmoderen. Hvis der ses et grønt udflåd, før den første hvalp er født, kan det være en tegn på, at en eller flere moderkager har løsnet sig. En hvalpe skal fødes hurtigt derefter, ellers må dyrlægen straks kontaktes.

Diende hvalpeHvalpenes dien udløser en refleksproduktion af hormonet oxytocin fra tævens hypofyse. Oxytocin får livmoderen til at trække sig sammen, og får mælken til at falde til i mælkekirtlerne. Denne sammentrækning af livmoderen er vigtig for at hjælpe med til at standse blødning fra de steder i livmoderen, hvor moderkagerne har siddet fast. Det er ikke unormalt at der er lidt blødning i op til 4 - 6 uger efter en fødsel. Det er først alarmerende, når der er større mængder blodigt udflåd, eller hvis udflådet er ildelugtende eller pusagtigt.

For at opsummere: Hvis drægtigheden er forlænget til 65 - 70 dage, eller hvis der ses grønt udflåd fra skeden, uden at den første hvalp fødes, eller hvis fødslen ikke er startet 24 - 36 timer efter tævens temperatur er faldet en grad, skal dyrlægen kontaktes. Det samme gælder, hvis et af følgende forhold optræder, efter fødslen er gået i gang:

  • Kraftige, konstante veer i mere end 30 minutter uden fødsel.
  • Svage veer med jævne mellemrum i mere end to timer uden fødsel.
  • Ingen veer eller fødselsaktivitet i 3 - 4 timer efter foregående hvalps fødsel.
  • Tilstedeværelse af ildelugtende, betændt eller blodigt udflåd.
  • Tævens tilstand forværres: Nedstemthed, svaghed, feber.

Men det vigtigste er at ejeren selv slapper af. Ejerens nervøsitet kan påvirke tæven og forsinke fødslen i op til flere timer. Hvis alle tager det roligt, vil både ejer og hund bedre kunne nyde den spændende oplevelse sammen.

 

Efter fødslen

Det er ikke unormalt at tæven har en forhøjet temperatur den første uge efter fødslen. Der kan ses udflåd fra skeden fra 4 - 8 uger efter fødslen. Hvis udflådet ses samtidig med en ændring i tævens almenbefindende bør dyrlægen kontaktes.

Det er en god idé, at give tæven skånekost de første par dage efter fødslen, derefter, skal den fodres ad libitum med et godt hvalpefuldfoder mens hvalpene dier.

Hvalpene vejes dagligt for at sikre, at de spiser og tager på.

Nyfødt hvalp i fosterhinderne

den som regel forsøge at gøre for at rydde op i omgivelserne), da de kan give tæven diarré.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.