UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Vokseværk

Spørgsmål: Jeg har en 6 måneder gammel schæferhundehvalp, som pludselig er begyndt at halte. Min mand siger, det er vokseværk og hurtigt vil gå over igen. Hvad er vokseværk, og skal man gøre noget ved det?

Svar: Betegnelsen "vokseværk" bruges temmeligt upræcist om en række forskellige knoglelidelser, som alle har det til fælles, at de oftest rammer hurtigt voksende hvalpe (især hanhunde) af de større hunderacer, når hundene er mellem 4 måneder og 2 år gamle.

Din mand har ret i, at nogle af de knoglelidelser, man møder hos voksende hunde, vil forsvinde igen af sig selv. Der findes dog også nogle former for "vokseværk", der ikke gør det, og hvor et tidligt operativt indgreb er nødvendigt for at opnå fuld helbredelse. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose så tidligt i forløbet som muligt, således at man ved, hvordan problemet skal tackles.

 

Knoglemarvsbetændelse

Knoglemarvsbetændelse (panosteitis) er et eksempel på en form for "vokseværk", som plejer at forsvinde af sig selv uden at forvolde nogen permanent skade. Hunden halter og kan i nogle tilfælde blive nedstemt, få feber og miste appetitten. Haltheden kan skifte fra ben til ben, således at alle fire ben rammes på skift. Årsagen til sygdommens opståen er ukendt. Træning og arbejde plejer at forværre tilstanden, og det anbefales derfor, at hunden så vidt muligt holdes i ro. Ligeledes bør hundens kostplan gennemgås, da sygdommens opståen synes at hænge sammen med en meget hurtig vækst. Knoglemarvsbetændelse er den hyppigst set form for "vokseværk". Den optræder som regel hos hunde i alderen fra 6 månneder til 2 år, men ses også hos hårdt arbejdende hunde så gamle som 4-5 år. Som nævnt forsvinder det i reglen igen af sig selv i løbet af en måneds tid.

 

Osteochondrose

Osteochondrose er en form for "vokseværk" af en mere alvorlig karakter, hvor et kirurgisk indgreb i mange tilfælde er nødvendigt. Osteochondrose er en forstyrrelse i den vækstproces, hvorved brusk omdannes til knoglevæv. Når denne omdannelse forstyrres i et led, kan brusken først blive fortykket og derefter løsne sig fra det underliggende knoglevæv. Der dannes en bruskflap, som senere kan blive til en fritflydende "ledmus". Både "ledmusen" og bruskflappen vil irritere og give smerter i leddet, og hunden vil halte. I nogle tilfælde udvikles slidgigt som følge af irritationen i leddet. Osteochondrose kan ramme alle kroppens led og vækstzoner men ses oftest i skulder- og albueled. I mange tilfælde er en fjernelse af bruskflappen eller "ledmusen" tilrådelig for at hæmme udviklingen af slidgigt, i andre tilfælde er det tilstrækkeligt at sørge for, at hunden får ro samtidig med at fodermængden nedsættes.

Der findes andre former for "vokseværk" end de her nævnte, og for at stille en endelig diagnose er det ofte nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse. Haltheden kan forsvinde for en tid for så at komme igen, når degenerationen til slidgigt er godt i gang, og det er for sent at gøre noget ved det.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.