UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Spolorm hos hunde

Spørgsmål: Jeg har lige fået en hundehvalp. Nu har jeg hørt, at det er vigtigt, at den får en ormekur. Hvad er det for nogle orme, man behandler for, og hvorfor er det egentligt så vigtigt, at hvalpe får en ormekur?

Svar: Der findes flere typer indvoldsorm. Spolorm, piskeorm, hageorm, og bændelorm er nogle af de typer orm, der forekommer hos hunde i Danmark. Det er dog de spaghettilignende spolorm, som hyppigst ses hos hvalpe.

 

Smittevej

Man kan gå ud fra, at alle hvalpe har spolorm, når de bliver født. Den mest almindelige smittevej er fra tæven til hvalpefostrene. Spolormelarver lever i en ufarlig dvalefase i tævens lunger, lever, nyrer og muskler. Disse larver bliver aktiverede i den sidste trediedel af drægtiheden og vandrer til fostrene gennem tævens moderkager.

Ved fødslen vandrer larverne fra hvalpens lever og lunger til svælget, hvor de synkes og udvikler sig til voksne orm i tarmen. Spolormeæg kan ses i hvalpens afføring allerede 4 uger efter fødslen. Hvalpen kan også smittes med larver gennem modermælken, med spolormeæg gennem omgivelserne og ved at spise rå kødprodukter, som er smittet med larver. Hos ungehunde der er ældre end 6 måneder, vil larver ikke vandre videre, men vil i stedet fordele sig i lunge-, lever-, nyre- og muskelvæv i en dvalefase, hvorfra de hos den drægtige tæve kan aktiveres igen senere i livet.

 

Symptomer

Hos hvalpe kan vandrende larver forårsage lungebetændelse og gulsot. Voksne orm i tarmen kan hæmme fordøjelsen og forårsage diarré, forstoppelse, dårlig vækst, tarmsprængning og død hos de alvorligt smittede. Hvis et barn spiser jord med spoleormeæg i, vandrer larverne til lever, lunger, hjerne og kan også findes i øjet. Sygdom hos mennesker som følge af indtagelse af spoleormeæg ses oftest hos børn 1 - 4 år gamle, dog kan øjensygdommen også ses hos lidt ældre børn og voksne.

Hundeopdrættere tilhører den højeste risikogruppe. Æggene er først smittefarlige 2 - 3 uger efter, de er udskilt, så direkte kontakt med en hundehvalp er normalt ikke farligt. Men når der er 5 - 6 diende hvalpe samt en tæve, som udskiller æg, kan man betragte omgivelserne som smittefarlige. En engelsk undersøgelse har vist, at 15,7% af de undersøgte opdrættere havde udviklet antistoffer mod spolorm mod kun 2,6% hos andre mennesker.

 

Forebyggende behandling

Æggene er seje og resistente overfor de fleste desinfektionsmidler. De kan overleve i jorden i flere år. Direkte sollys ødelægger dog æggene, så ved regelmæssigt at vende jorden kan man reducere deres antal. Det anbefales at anvende kogende vand, højtryksdamp eller lignende, når der er tale om at desinficere omgivelserne i en kennel.

Man kan behandle hvalpe forebyggende med et egnet ormemiddel, når de er ca. 6 uger og 10 uger gammel. Hvis man har købt en hvalp, som er blevet behandlet en gang mod orm hos opdrætteren, gør det ingen skade at give den to ormekure til med en måneds mellemrum. Opdrættere, som har et intensivt opdræt, og som har problemer med spolorm, kan behandle avlstæver med et bestemt ormemiddel,  som indeholder fenbendazol allerede 3 uger før fødslen. Fenbendazol kan, når det gives dagligt fra 40. dag i drægtigheden til 14 dage efter fødslen, som det eneste ormemiddel dræbe vandrende larver, således at nyfødte hvalpe bliver ormefri.

Snyltedyr vil dog alligevel blive ved med at eksistere takket være den høje koncentration af hunde i byerne og den uansvarlighed med hensyn til hundens efterladenskaber, som nogle hundeejere udviser. Det kan faktisk ikke betones nok, hvor vigtigt det er at mindske forureningen af vores byer ved at fjerne hundenes afføring både for vores egen og for hundenes skyld.

 

 

 

 

 

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.