Abort hos hund

Af Fagdyrlæge John Dee

Behandling af uønsket drægtighed

Det kan ske for selv de allermest påpasselige. I et kort, ubevogtet øjeblik kan en hanhund nå at finde vej til en tævehund i løbetid, og spørgsmålet er så, om han har kunnet gøre hende drægtig. Det afhænger af, hvor i løbetiden tævehunden befinder sig, dvs. om ægløsning er lige ved at finde sted eller lige er sket.

Ægløsningstidspunket varierer fra løbetid til løbetid og fra tævehund til tævehund, så selvom en gennemsnitstævehund har ægløsning fra 11. - 14. dagen ind i løbetiden, er der stor variation. Yderligere kan sædceller overleve i op til 7 dage og ægceller i op til 5 dage. Der er derfor mulighed for, at tævehunden kan blive drægtig after en enkelt parring fra dag 5 - 29 efter den første blødningsdag.

Hunde kommer ikke i overgangsalder. Intervallerne mellem løbetiderne har dog en tendens til at blive længere, når tævehunden bliver ældre, men en tævehund kan teoretisk fortsætte med at komme i løbetid gennem hele livet. Der er dog nogle, som holder helt op med at komme i løbetid.

 

Er hunden blevet parret?

Det er muligt at konstatere, om en ægløsning er lige oppe over ved en kombination af en blodprøve og en klinisk undersøgelse. Man kan måle indholdet af drægtighedshormonet progesteron i blodet. Hvis det er meget lavt, er sandsynligheden for, at parringen ikke er lykkedes, stor. Hvis det er højt, har hunden haft ægløsning og muligheden for, at parringen er lykkedes, meget større. Vi kan også undersøge skeden for tilstedeværelse af sædceller. En sådan undersøgelse er 100% sikker, hvis den foretages indenfor de første 24 timer efter parringen.

 

Hvis det ser ud til, at hunden er blevet parret og muligheden for, at den er blevet drægtig, er stor, har tævehundeejeren et valg mellem at lade hunden føde hvalpene eller at abortere de befrugtede æg/fostre. Indtil for et par år siden var den beslutning kompliceret af den kendsgerning, at en abortsprøjte med østrogenprodukter både kan forlænge løbetiden samt fremprovokere livmoderbetændelse hos nogle hunde. En indsprøjtning enten på 3. - 5. eller 7. - 9. dagen efter parring vil resultere i, at æggene ikke kan indlejre sig i livmoderen.

En livmoderbetændelse er altid et alvorligt problem, som kan blive til en katastrofe hos en avlstæve. Derfor plejede jeg, at fraråde abortsprøjter til tæver, som skal bruges i avl. Der er dog i dag nye og bedre alternativer, som har få bivirkninger, og som ikke udsætter hundens livmoder for mulig skade.

Uønsket parring

Hvis du er sikker på, at hunden er blevet parret:

  • Dyrlægen kan give hunden to injektioner med 24 timers mellemrum for at fremprovokere en abort.

Hvis du er usikker på, om hunden er blevet parret:

  • Hvis det kan være sket indenfor de seneste 24 timer, kan dyrlægen kontrollere, om hunden er blevet parret.

  • Hvis det er mere end 24 timer siden, at en parring muligvis kan være sket, kan man give hunden en abort som nævnt ovenfor.

eller

  • Man kan vente 30 dage og få taget en blodprøve for at se om hunden er drægtig.

Behandling

Den nyeste form for behandling består af to injektioner med 24 timers mellemrum. Injektionerne er mest virkningsfulde indenfor de første 25 dage af drægtigheden (næsten 100% virkningsfuld under kontrolleret forhold (ifølge producenten). Bivirkninger ses hos kun en ud af ti patienter i form af en hævelse ved injektionsstedet. Hævelsen forsvinder indenfor en 14 dages tid uden behandling.

Den bedste måde at undgå uønsket drægtighed hos en tævehund på er ved at forebygge og undgå, at parring finder sted. Men hvis ulykken alligevel er ude, har vi i dag bedre mulighed for at løse problemet.

©  2019 Center Dyreklinik ApS

Ærøvej 11, DK-8800 Viborg

86623294

mail@centerdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag-fredag: 8.00-17.00

Lørdag-søndag: Lukket

Ved behov for vagtdyrlæge ring da på tlf.: 86623294

  • Instagram Social Ikon
  • Facebook Social Icon