Tandbehandling

Tandbehandling - både simple og avancerede

Tandsygdomme er et meget almindeligt problem hos både hunde og katte. Faktisk har ca. 80% af alle voksen hunde og katte tandproblemer.

Det kan være rigtig svært at opdage, om hunden eller katten har tandproblemer eller lider af tand- eller mundhulesmerter.

Nogle af symptomerne, som kan være tegn på, at det er ved at være tid til et tandtjek hos dyrlægen, kan være:

  • Dårlig ånde

  • Savlen og smasken

  • Hunde eller katten fravælger tyggeben eller tørfoder

  • Rødt og irriteret tandkød, der let bløder

  • Brungule belægninger på tænderne

  • Løse eller mistede tænder

  • Hunden eller katten undgår at åbne munden, eller klør sig om munden

  • Nedstemthed

  • Gemmer sig og er asocial (specielt katte)

På Center Dyreklinik udføres alle tandbehandlinger i fuld narkose. Hunden eller katten vil blive forbedøvet og få lagt en trachealtubus i luftrøret. En trachealtubus er et plastikrør med en lille ballon for enden, der blæses op så den slutter helt tæt i luftrøret. På denne måde kan vi under hele tandbehandlingen tilføre den rette mængde ilt og narkosegas til patienten samt sikre, at patienten ikke indånder nogle af de bakteriefyldte partikler, der frigives fra belægningerne på tænderne under en tandrensning.

Tandrensning

Når hunden eller katten er bedøvet og klar til tandbehandlingen, foretager dyrlægen en undersøgelse af alle tænderne og evaluerer deres tilstand. Ofte kan det være nødvendigt at tage et røntgenbillede af én eller flere tænders rødder for at se, hvad der foregår under tandkødsranden. Ud fra rodens eller røddernes tilstand vurderes det, om det er nødvendigt at trække tanden ud.

Tandstensbelægningerne på tænderne fjernes ved brug af en ultralydsrenser, som er et instrument, der ved hjælp af ultralyd laver små vibrationer, der slår tandsten i stykker. Hos ældre hunde ses der ofte emaljemisfarvninger, som ikke kan fjernes.

Som afslutning poleres tænderne for at give emaljen en glat overflade, så dannelsen af nye tandstensbelægninger udskydes.

©  2019 Center Dyreklinik ApS

Ærøvej 11, DK-8800 Viborg

86623294

mail@centerdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag-fredag: 8.00-17.00

Lørdag-søndag: Lukket

Ved behov for vagtdyrlæge ring da på tlf.: 86623294

  • Instagram Social Ikon
  • Facebook Social Icon