Kiropraktik

Kiropraktik er en særdeles effektiv behandlingsmetode til at lette dyret for de smerter, der kan være forbundet med en akut eller kronisk skade i bevægeapparatet. Endvidere anvendes kiropraktik med stor succes ved medicinske og kirurgiske behandlinger.

Inden dyrlægen påbegynder den egentlige behandling undersøges hele rygraden samt lemmer for at kunne identificere i hvilke led, dyret har nedsat bevægelighed. Den nedsatte bevægelighed kaldes i dag tale for en låsning.

Har dyret fx. en låsning mellem 2 ryghvirvler, mister hele rygsøjlen sin normale bevægelighed, og dyret vil bevæge sig mere stift  og spænde op i den omkringliggende muskulatur. Bliver låsningen ikke behandlet, vil muskelspændingen sprede sig, og dyret vil ændre sin holdning for at kompensere for smerter. Låsningerne kan så forplante sig videre ud i kroppen grundet ændringerne i bevægelsesmønstret og i svære tilfælde give skader som følge af overbelastning.

Nedsat bevægelighed i rygraden påvirker de nervebaner, som løber langs rygraden. Disse har til opgave at sende nerveimpulser/signaler fra dyrets hjerne og ud til resten af kroppen; organer, muskler, hud. Låsninger i rygraden kan dermed skabe dysfunktioner i kroppens vitale dele.

Låsninger kan være af større eller mindre grad, og det kan som ejer være svært at se om, og hvor, dyret har nedsat bevægelighed. De hyppigste symptomer på, at et dyr har låsninger er:

  • ​Akutte smerter i ryg eller hals
  • Inaktivitet
  • Tøven eller tegn på smerter ved bestemte bevægelser, eller når dyret løftes
  • Uspecifik halthed, slentren, langsom gang
  • Unormal slid på enkelte eller flere negle
  • Trækker sig ved berøring
  • Hypersoignering på ben eller poter
  • Tilbagevendende infektioner i ører eller analkirtler
  • Dyret sidder anderledes end det plejer
  • Dyret lægger sig konsekvent på den samme side
  • Tilbagevendende fordøjelsesproblemer
  • Inkontinens
  • Asymmetriske bevægelser
  • Nedsat balance
  • Nedsat præstationsevne

Det er individuelt fra dyr til dyr, og efter hvor låst dyret er, hvor mange behandlinger, der kræves i et behandlingsforløb. Som udgangspunkt kræves der 1-4 behandlinger. Akutte problemer reagerer ofte hurtigere på behandling, mens kroniske problemer ofte kræver vedvarende behandling. Fx. har hunde med kroniske lidelser som slidgigt, spondylose, dysplasi (OCD, AD eller HD) stor gavn  af kiropraktik og bør behandles hver 3. måned.

Kiropraktik anvendes i høj grad til hunde, der forventes at kunne præstere på højt plan; elitehunde indenfor lydighed, jagt, udstilling og tjenestehunde. har kroppen fuld og upåvirket bevægelighed vil hunden kunne præstere bedre samt mindske risikoen for evt. skader.

VetPlan abonnementer

Klik på abonnementerne for at se indhold og pris